Skanderborg Skakklub

   
     
  Forside Info Kalender Skoleskak Resultater Presse Medlem Links
 
Flotte præstationer ved amtsmesterskaberne i skoleskak Pressemeddelse af 5. marts 2006
13 elever fra Skanderborg skoleskak deltog ved Århusmesterskabet i skoleskak. Det blev til flere flotte præstationer og pokaler.

Mads Andersen stillede op i D rækken som klar favorit. Det levede han til fulde op til ved at vinde samtlige 8 partier og dermed mesterskab med tilhørende pokal.

I samme række blev det også pokaler til både Anton Lund og Aziz Zadran for henholdsvis en 6. og en 7. plads. I samme gruppe deltog også de to piger Helena Lorenzen og Susie Paramasivam, der efter en flot indsats sluttede midt i feltet.

I yngste gruppe blev det til 4 point ud af 8 mulige til Kristian Andersen.

I C gruppen blev bedste Skanderborg elev Oskar Lund, der med 3 point sluttede i bedste halvdel. Konstantin Lorenzen, Morten Christensen og Daniel Lindbo sluttede midt i feltet.

I B rækken blev Nichlaes Harder en overraskende nr. 2 efter en meget flot indsats. Benjamin Christensen blev nr. 5.

I A rækken mødte Pascar Paramasivam næsten udelukkende mesterspillere. Efter flere flotte partier sluttede han nederste halvdel af feltet.