|
|
|
|
|
|
|
Forårssæsonen er igang |
Pressemeddelse af 15. januar 2007 |
|
|
Skanderborg Skakklub er i fuld gang med forårssæsonen. Året startede med den traditionsrige nytårshandicapcuplynturnering. Den har været afholdt hvert år i klubbens 84-årige historie. Den spilles efter sindrige og indviklede regler, hvoraf den vigtigste er at deltagerne efter første runde opdeles i en vinder- og tabergruppe. Hver gruppe spiller så videre efter vind-eller-forsvind-princippet. Finalen i vindergruppen blev vundet af den unge skoleskakspiller Benjamin Christensen, som vandt over Knud Aage (Genno) Jensen. Benjamin vil få sit navn indgraveret i den traditionsfyldte pokal. Taberfinalen blev vundet af Peer Jespersen over Jan Hansen.
Klubbens førstehold i mesterrækken leverede søndag en fremragende præstation ved at slå de nærmeste konkurrenter, Skødstrup Skakklub, med 5-3. Holdet havde forberedt sig meget grundigt og seriøst ved at bruge en hel aften til taktikmøde - og resultatet udeblev altså heller ikke. Skanderborgs vindere blev Mads Andersen (12 år og Danmarksmester i skoleskak), Kai Munk og Henning Møller, mens følgende spillede remis: Klaus Berg, Nicolai Løvenstein, Tavs Bjerre og Michael Andersson.
Asger J. Andersen, tlf. 86 52 16 40.
PS: Jeg varetager midlertidigt Hans Buttenschøns kontakt med pressen.
| |
|