Skanderborg Skakklub

   
     
  Forside Info Kalender Skoleskak Resultater Presse Medlem Links
 
Holdturneringen og hurtigskak Pressemeddelse af 18. januar 2007
Holdturnering

Skanderborg Skakklub har 5 hold med i turneringen som omfatter klubber i det gamle Århus Amt. Holdene er på 8 eller 5 mand, afhængig af hvilken række de spiller i.

Førsteholdet spillede allerede søndag og vandt 5-3 over Skødstrup.

De øvrige hold spiller om aftenen, og andetholdet fulgte førsteholdets gode præstation op ved at vinde 5½-2½ over Hinnerups førstehold. Skanderborgs vindere blev Morten Rasmussen, Peter Wheadon, Lars Svendsen og Jørn Andersson, mens Niels Christensen, Ebbe Kristensen og Bjarne Rasmussen spillede remis. Holdet ligger på andenpladsen, men er kun et mulehår foran tre forfølgere!

Tredjeholdet var oversidder, og fjerdeholdet opnåede kun en enkelt remis mod Hørnings førstehold ved Peer Jespersen. Lidt bedre gik det for femteholdet, som tabte 2-3 til Hadstens førstehold. Vinderne var Pascar Paramasivam og Benjamin Christensen, begge skoleskakspillere!

Hurtigturnering

Spilletiden for en skakkamp i holdturneringen er fra 4½ til 6 timer. Alternativt afholdes der turneringer hvor hvert parti maksimalt varer 10 minutter, såkaldt lynskak.

Men der findes en mellemform med en time pr. parti. Det betyder at man på en lørdag eller søndag kan afvikle en turnering over 7 runder. En sådan turnering arrangerer Skanderborg Skakklub hvert år lige efter nytår. Således også i år. Turneringen var tæt på at få en lokal vinder, idet Klaus Berg i mesterklassen fik 6 point ligesom vinderen, Karsten Rasmussen fra Skolernes Skakklub i Århus. Ved ligestilling afgøres placeringen ved korrektion, populært sagt en slags ”målscore”. I samme gruppe opnåede Kai Munk en ratingpræmie (præmie i forhold til ens formodede styrke).

I basis 1 opnåede Morten Rasmussen en tredjeplads, og i basis 2 blev Bjarne Tornbjerg nr. 2.