Skanderborg Skakklub

   
     
  Forside Info Kalender Skoleskak Resultater Presse Medlem Links
 
Flot start af skoleskakeleverne Pressemeddelse af 9. oktober 2007
En ny sæson med skoleskakstævner er begyndt.

Første stævne var i Hinnerup, hvor Skanderborg elever kom hjem med 4 topplaceringer og dermed også 4 pokaler.

I yngste gruppe kom Jeppe Larsen, N.E. Skolen og Mads Korsholm Simonsen, Realsko-len begge hjem med en pokal. Der var meget hård konkurrence i denne gruppe, idet Martin Rasmussen, Stilling skole, Mads Laugesen, Sophus Larsen og Martin Johansen alle fra NE. skolen, samt Mathias Højen Spejlborg, Morten Børup skolen alle var tæt på pokaler.

I D klassen sluttede Kasper Larsen NE skolen lige uden for pokalvinderne, mens Jesper Larsen og Jonas Rasmussen fra NE skolen, samt Kristian Andersen fra MB skolen slut-tede midt i feltet.

C rækken havde fire deltagere fra Skanderborg.

Bedst gik det Daniel Lindbo fra Realskolen, der fik en pokal med hjem. Simon Aarup NE skolen, Andreas Paul og Thor Henriksen, MB skolen sluttede midt i gruppen.

I A rækken stod Benjamin Christensen, Stilling skole for en sensation, idet han i sidste runde slog Danmarks deltager ved EM for ungdom. Det betød, at Benjamin kom ind på en delt førsteplads. Et sjældent flot resultat.