Skanderborg Skakklub

   
     
  Forside Info Kalender Skoleskak Resultater Presse Medlem Links
 
Storsejre til Skakklubben Pressemeddelse af 6. februar 2008
Efter divisionsholdets fornemme resultat søndag (6½-1½ over Esbjerg) skulle de tre øvrige hold fra Skanderborg Skakklub i ugens løb prøve at leve op til denne præstation.

Det lykkedes for både andet- og tredjeholdet!

Andetholdet vandt 7-1 over Vibys tredjehold og indtager nu en suveræn førsteplads i A-rækken. Skanderborgs vindere var Henning Møller, Niels Christensen, Peter Wheadon, Lars Svendsen, Asger J. Andersen og Bjarne Tornbjerg, mens Ebbe Kristensen og Bjarne Rasmussen spillede remis.

Tredjeholdet gjorde det næsten lige så godt med 6-2 over Malling Skakklub. Her var vinderne Søren Westergaard, Anders Haarup, Jesper Pallesen, Leif Møller Hansen og Peer Jespersen, mens Benjamin Christensen og Asger C. Andersen spillede remis. Også dette hold fører rækken.

Fjerdeholdet spillede lige op mod Hørnings førstehold, 2½-2½, hvilket er godt klaret. Vinderne var Thomas Laursen og Genno Jensen. Dieter Dettbarn spillede remis.