Skanderborg Skakklub

   
     
  Forside Info Kalender Skoleskak Resultater Presse Medlem Links
 
Mads opnåede fornemt skakresultat Pressemeddelse af 24. marts 2008
Der har i påsken været afholdt DM i skak i Silkeborg, og danmarksmester blev stormester Peter Heine Nielsen, som vandt landsholdsklassen suverænt.

Men klassen lige under, den såkaldte kandidatklasse, havde stor lokal interesse. Her deltog nemlig 13-årige Mads Andersen fra Skanderborg. De fleste deltagere var på papiret meget stærkere end Mads, men virkeligheden viste noget andet! Mads fik 4½ point af 7 mulige og tabte kun ét parti (til den endelige vinder af klassen). Det resulterede i en fjerdeplads, et imponerende flot resultat. Hver skakspiller har et styrketal (ratingtal), og Mads fik sit ratingtal klækkeligt forbedret i denne turnering. Et stort tillykke til Mads!