Skanderborg Skakklub

   
     
  Forside Info Kalender Skoleskak Resultater Presse Medlem Links
 
Flot præstation, men oprykningen glippede Pressemeddelse af 14. april 2008
Team Nordea/Skanderborg sluttede holdturneringen på fornemste vis med en sejr på 4½-3½ over Bov, men det rakte ikke til førstepladsen, idet konkurrenterne fra Esbjerg vandt 6-2 over Ribe. Herefter sluttede Esbjerg på førstepladsen med 36 point mod Skanderborgs 35½! Det er en imponerende præstation af Skanderborg, som rykkede op i 2. division sidste år og altså kun var et hårsbred fra oprykning til 1. division efter bare én sæson!

I dagens kamp var Skanderborgs vindere den stærke internationale mester Emil Hermansson og reserven Peter Wheadon. Den anden reserve var 15-årige Benjamin Christensen, som spillede remis. Yderligere fire spillere opnåede remis: Nicolai Löwenstein, Tavs Bjerre, Kai Munk og Colin Watson.

Status efter sæsonens syv kampe: Fem sejre, én uafgjort og ét nederlag.