Skanderborg Skakklub

   
     
  Forside Info Kalender Skoleskak Resultater Presse Medlem Links
 
Remis mod russisk stormester! Pressemeddelse af 19. juli 2008
Mads Andersen har deltaget i en stor international skakturnering i Esbjerg. Den varede en hel uge, og der blev spillet 10 runder. Det var en såkaldt open, dvs. at alle spillerne placeres i én stor gruppe, i dette tilfælde ca. 90 spillere. Man kommer til at møde spillere af meget forskellig styrke, alt efter hvordan man klarer de enkelte runder. Mads opnåede 5½ af 10 mulige point, hvilket var nogenlunde som forventet. Men undervejs præsterede han et par meget flotte resultater. Han spillede remis mod den russiske stormester Arkadi Vul, og det er der altså ikke mange 13-årige der gør! I den følgende runde vandt han i et flot angrebsparti over en af Esbjergs stærkeste mesterspillere, Torsten Lindestrøm.