Skanderborg Skakklub

   
     
  Forside Info Kalender Skoleskak Resultater Presse Medlem Links
 
Skakklubben fik flot start på divisionsturneringen Pressemeddelse af 2. november 2008
Team Nordea Skanderborg Skakklub fik en fornem start på vinterens holdturnering i 2. division.

Klubben spillede søndag på udebane mod Ribe Skakklub, som var det eneste hold Skanderborg tabte til i sidste sæson.

Men i år fik Skanderborg revanche idet holdet vandt med 5½-2½.

Særlig glædeligt for klubben var det at de to nye medlemmer, Jan Rode Pedersen og Antonio Clerico, begge vandt deres kampe. Desuden vandt de to internationale mestre, Emil Hermansson og Klaus Berg, selv om Klaus en overgang var i vanskeligheder. Mads Andersen (13 år!) fortsatte sæsonens fine resultater ved at vinde sit parti, og Tavs Bjerre spillede remis.