Skanderborg Skakklub

   
     
  Forside Info Kalender Skoleskak Resultater Presse Medlem Links
 
Skanderborgdreng blev suveræn danmarksmester Pressemeddelse af 30. november 2008
Der har i den forløbne weekend været afholdt DM i skoleskak. Det foregik i Odense, hvor ca. 200 børn dystede i forskellige aldersklasser.

Mads Andersen blev sikker vinder i klassen for 13-14årige, idet han vandt de første syv partier og spillede remis i det ottende. I denne gruppe var sølv- og bronzevinderen også fra Århuskredsen.

Skanderborg havde endnu en dreng med, Benjamin Christensen i gruppen for 15-16årige. Han fik tre et halvt point af otte mulige, hvilket var lidt under det forventede. Men undervejs i turneringen tog han dog point fra noget stærkere spillere.