Skanderborg Skakklub

   
     
  Forside Info Kalender Skoleskak Resultater Presse Medlem Links
 
Skakklubben rykker op i 1. division! Pressemeddelse af 9. marts 2009
Team Nordea Skanderborg Skakklub sikrede sig søndag oprykning til 1. division i Dansk Skak Unions landsdækkende holdturnering.

Det skete i form af en sikker sejr på 6-2 over Skakklubben Centrum, Esbjerg.

1.division er delt i to grupper, og det betyder at Skanderborg fra næste sæson kommer til at møde de allerstærkeste klubber i hele Jylland.

Det flotte resultat kom i hus efter sejre til Klaus Berg, Mads Andersen, Nicolai Löwenstein, Antonio Clerico og Kai Munk. Emil Hermansson og Jan Rode Pedersen spillede remis.