Skanderborg Skakklub

   
     
  Forside Info Kalender Skoleskak Resultater Presse Medlem Links
 
Århusborgmester sat skakmat af 7-årig! Pressemeddelse af 15. marts 2010
Århusmesterskabet i skoleskak, som samtidig var sæsonens sidste grand prix stævne, blev afholdt i lørdags på Århus Rådhus i meget fine rammer.

Desuden havde man lokket Aarhusborgmesteren, Nicolai Wammen, til at spille et parti mod den kun 7-årige skoleskakspiller Filip Bo Olsen. Borgmesteren tabte! Wammen har i sin drengetid spillet skoleskak i skoleskakkens Mekka, Brobjergskolen, under den i skoleskaksammenhæng legendariske Svend Svendsen.

Fra Morten Børup Skolen deltog Theodor Gade og Nicolai Tobiesen Tychsen, begge i D-gruppen. De opnåde hver 3 point af 6 mulige og havnede midt i gruppen.

I E-gruppen deltog Martin Pallesen, som også opnåede 3 point.

To af Niels Ebbesen Skolens deltagere fik 4 point og en pokal med hjem. Det var Jesper Larsen og Christian Pedersen. De øvrige deltagere, Jeppe Larsen, Mads Laugesen, Simon Lauridsen, Kasper Larsen og Jonathan Christensen fik pæne midterplaceringer, men altså ingen pokaler denne gang.