|
|
|
|
|
|
|
Holdskak for de øvrige hold |
Pressemeddelse af 3. november 2011 |
|
|
Efter en begivenhedsrig weekend med både eliteskak og skoleskakstævne skulle Skanderborg Skakklubs øvrige hold i gang med vinterens holdturnering. Klubben har tre hold med i den såkaldte hovedkredsturnering, hvor alle de deltagende klubber hører hjemme i det østjyske område.
Klubbens mesterrækkehold var meget tæt på oprykning til anden division i sidste sæson, og nu vil man så gøre forsøget igen. Holdet indledte sæsonen med at spille 4-4 mod Vejlby Risskov Skakklub, et nogenlunde tilfredsstillende resultat mod en ret stærk modstander. Yderligere endte de øvrige kampe med resultater tæt på uafgjort, så holdet står i en god position inden de næste kampe. Skanderborgs sejrende spillere var Colin Watson, Peter Wheadon og Bjarne B. Rasmussen, mens Tavs Bjerre og Morten Rasmussen spillede remis.
Også klubbens tredjehold var i aktion, og her blev det til en gevaldig øretæve til Skanderborgs hold. Hele 7-1 vandt Skakklubben 1968 dysten! Eneste sejrherre på Skanderborgs hold var Allan S. Andersen, som til gengæld spillede et ualmindelig spændende og nervepirrende parti. Med kun få sekunder tilbage på uret lykkedes det Allan at hive sejren hjem!
| |
|