Skanderborg Skakklub

   
     
  Forside Info Kalender Skoleskak Resultater Presse Medlem Links
 
To Skanderborgspillere til DM i skoleskak Pressemeddelse af 6. november 2011
Lørdag afviklede man landet over kvalifikationsstævner, hvor de dygtigste skoleskakspillere havde mulighed for at gå videre til danmarksmesterskabet i Odense om tre uger.

I det østjyske område var der hård kamp om pladserne. Ikke desto mindre lykkedes det for Jonas Bjerre fra Morten Børup Skolen og Johan Zacho Grønhøj fra Niels Ebbesen Skolen at kvalificere sig til DM, oven i købet på overbevisende måde, idet Jonas vandt samtlige sine otte kampe, og Johan vandt syv af otte!

Kun de to bedste i hver gruppe går videre til DM, men der var også belønning til de fire følgende i hver gruppe. De får nemlig (sammen med nr. et og to) adgang til Jysk Mesterskab i Skoleskak, der afvikles i Silkeborg i februar 2012. Den chance greb Anton Bryder og Jeppe Larsen, begge fra Niels Ebbesen, som blev henholdsvis nr. fire og seks i deres grupper.


Jonas ved DM kvalifikationsstævne