Skanderborg Skakklub

   
     
  Forside Info Kalender Skoleskak Resultater Presse Medlem Links
 
Storsejr til Skanderborg i skakligaen Pressemeddelse af 6. december 2011
I søndags spillede Team Nordea Skanderborg Skakklub sin tredje kamp i skakligaen. Denne gang gik turen til Hillerød, hvor Skanderborg mødte det andet oprykkerhold. Mens Skanderborg kom pænt fra start i de to første runder, må Hillerød imødese hårde kampe i den stærke liga. Mødet med Skanderborg viste da også tydeligt, hvem af de to oprykkere der har det stærkeste hold, idet Skanderborg vandt med hele 6½-1½!

Skanderborgs vindere var Kaido Kulaots, Mads Andersen, Jan Pedersen, Mads Boe, Leif Søgaard Kristensen og Jan Rode Pedersen, mens Nicolai V. Pedersen spillede remis.

Skanderborg ligger på en solid fjerdeplads, med god afstand til bundholdene, men langt fra det absolutte tophold Jetsmark. De næste to runder spilles i Græsted (Nordsjælland) d. 14. og 15. januar, og her er den ene af Skanderborgs modstandere nr. to i rækken, Århus/Skolerne. Det bliver en yderst spændende dyst, som skal afgøre, hvem af de to hold der fortsat skal blande sig i topstriden.