Skanderborg Skakklub

   
     
  Forside Info Kalender Skoleskak Resultater Presse Medlem Links
 
Flot skaksejr! Pressemeddelse af 20. januar 2012
Skanderborgs Skakklub havde tre hold i ilden i holdturneringen i den forløbne uge. Andetholdet vandt i mesterrækken en stor sejr over de nærmeste konkurrenter, Silkeborgs andethold. Sejren blev på hele 6-2, og Skanderborg er nu storfavorit til at vinde mesterrækken og dermed oprykning til anden division. Der er hele tre point ned til nr. to i rækken. Vindere i ugens dyst mod Silkeborg var Peter Grove, Tavs Bjerre, Kai Munk, Colin Watson og Peter Wheadon, mens Claus Qvist Jessen og Morten Rasmussen spillede remis.

I A-rækken har klubbens tredjehold det svært mod de noget stærkere modstandere. Det resulterede denne gang i et nederlag på 1½-6½ til Randers Skakklubs andethold. Asger J. Andersen vandt sit parti, og Bjarne Tornbjerg spillede remis.

Fjerdeholdet, som er på fem mand, hvoraf de tre er skoleskakspillere, gjorde det godt mod Silkeborgs fjerdehold. Det blev til en 3-2 sejr, og vinderne var Kell Hansen, Jørgen Johansen og Jonas Bjerre.