Skanderborg Skakklub

   
     
  Forside Info Kalender Skoleskak Resultater Presse Medlem Links
 
Sejr og nederlag i holdskak Pressemeddelse af 25. november 2012
I den forløbne uge kom også Skanderborg Skakklubs tredje- og fjerdehold i ilden.

Begge havde hjemmebane, og tredjeholdet kom fint fra start med en sejr på 5½-2½ over SK 1968’s syvendehold(!). Det mest bemærkelsesværdige var at modstandernes hold bestod af otte drenge i alderen 8-14 år! Gennemsnitsalderen på Skanderborgs hold var ca. 56, og når den var så lav (!), skyldes det at 8-årige Jonas Bjerre var med på Skanderborgs hold. Han vandt sin kamp, og det samme gjorde Asger J. Andersen, Anders Haarup, Jan Hansen og Peer Jespersen, mens Bjarne Rasmussen spillede remis.

Knap så godt gik det fjerdeholdet, som tabte ”arvefjendeopgøret” mod Hørning med 1½-3½. Her er der tale om 5-mands hold, og Skanderborgs point blev sikret ved sejr til yngstemanden Mads Kongstad Laugesen og remis til Jørgen Johansen.