Skanderborg Skakklub

   
     
  Forside Info Kalender Skoleskak Resultater Presse Medlem Links
 
Ærgerligt nederlag i skakligaen Pressemeddelse af 2. december 2012
Søndag var begge Skanderborg Skakklubs to divisionshold i ilden. Team Nordea Skanderborg havde i skakligaen besøg af Nordre Skakklub fra Århus. Skanderborg var på papiret det stærkeste hold, men det blev en meget jævnbyrdig dyst. Det så dog ud til at det sidste og afgørende parti ville falde ud til Skanderborgs fordel, men desværre blev det spillet unøjagtigt, så sejren tippede over til Nordres spiller. Resultatet blev et nederlag på 3½-4½. Skanderborgs point kom i hus med sejre til Steffen Pedersen og Mads Boe, og remis til Mads Andersen, Davor Palo og Klaus Berg. Holdet ligger på en pæn fjerdeplads af de ti hold.

Skanderborg Skakklubs andethold, som spiller i 2. division, var i Bov, hvor det mødte den meget stærke lokale skakklub. Selv om Skanderborgs spillere kæmpede godt, blev det til det ventede nederlag. Cifrene lød på 2-6, og Skanderborg tabte fire og spillede remis i de andre fire kampe ved Per Rasmussen, Tavs Bjerre, Peter Wheadon og Colin Watson. Skanderborg ligger dog på en solid femteplads af de otte hold.