|
|
|
|
|
|
|
Lokal vinder af hurtigturnering i skak |
Pressemeddelse af 6. januar 2013 |
|
|
Skanderborg Skakklub afholdt lørdag sin traditionsrige, årlige hurtigturnering. Både første- og andenpladsen gik til stærke spillere fra Skanderborg Skakklub. I disse turneringer har hver spiller kun 25 minutter til hele partiet. Det betyder at man i løbet af en enkelt dag kan afvikle syv runder.
Der deltog 44 spillere, hvoraf knap halvdelen var fra den arrangerende klub. De øvrige kom fortrinsvis fra 7-8 forskellige klubber i det østjyske område.
Deltagerne spillede i tre grupper. Man kan ikke nå at spille mod alle i gruppen, men for hver runde får man en modstander med omtrent samme pointtal som én selv. Eftersom der er stor styrkemæssig spredning i hver gruppe, er der foruden første- og andenpræmier også nogle såkaldte ratingpræmier. En spillers ratingtal er udtryk for hans spillestyrke.
Resultaterne blev følgende:
Mesterklassen (12 deltagere):
1. Mads Andersen, Skanderborg, 6,5 point
2. Nicolai V. Pedersen, Skanderborg, 5,5 point
Ratingpræmie 1 (u/2300). Poul Rewitz, SK 1968, 4,5 point
Ratingpræmie 2 (u/2100). Martin Knudsen, SK 1968, 3,5 point
Basis 1 (14 deltagere):
1. Bjarke Vangsgaard, Vejlby-Risskov, 6 point
2. Thea Nicolajsen, Vejlby-Risskov, 5 point
Ratingpræmie (u/1600): Asger J. Andersen, Skanderborg, 4,5 point
Basis 2 (18 deltagere):
1. Kristian Nymann Jakobsen, Skanderborg, 6 point
2. Michael Jensen, Rokaden, Randers, 5,5 point
Ratingpræmie 1 (u/1400). Phong Nguyen, SK 1968, 4,5 point
Ratingpræmie 2 (u/1200). Joshua Kehlet, SK 1968, 4 point
Ratingpræmie 3 (u/1100). Johan Zacho Grønhøj, Skanderborg, 3 point
| |
|