Skanderborg Skakklub

   
     
  Forside Info Kalender Skoleskak Resultater Presse Medlem Links
 
Pænt resultat i holdskak Pressemeddelse af 8. november 2013
Skanderborg Skakklubs bedste hold, som spiller i skakligaen, har allerede spillet to runder, som begge blev vundet, men klubben har desuden tre hold med i en mere lokalt præget holdturnering, som spilles i det østjyske område. Klubbens andethold spiller i mesterrækken, og her blev det en fornuftig start med uafgjort 4-4 mod Århus/Skolerne.

Matchen var særdeles jævnbyrdig, hvilket ses af det usædvanlige at hele seks partier endte remis, mens det blev til en enkelt sejr til hvert hold. Skanderborgs sejr stod Colin Watson for, mens remiserne blev opnået af Jan Rode Pedersen, Kai Munk, Tavs Bjerre, Claus Qvist Jessen, Morten Rasmussen og Jonas Bjerre.