Skanderborg Skakklub

   
     
  Forside Info Kalender Skoleskak Resultater Presse Medlem Links
 
Skak i Sort Nat Pressemeddelse af 8. november 2013
Fredag d. 15.11 er der som bekendt Sort Nat i Skanderborg, med masser af liv og aktiviteter i byen. Skanderborg Skakklub er som sædvanlig ”på gaden” med de kæmpestore skakbrikker, som folk kan prøve kræfter med, også i bogstavelig forstand! Til forskel fra tidligere år, hvor det kunne være en kold fornøjelse at spille skak på fortovet på en råkold og måske regnfuld novemberaften, kommer det i år til at foregå under tag. Brikkerne bliver stillet op hos Skoringen i Bloms Butikker, og ud over de store brikker bliver der også stillet almindelige skakspil op på borde, så folk kan sætte sig ned og i ro og mag hygge sig med et parti skak. Flere af skakklubbens medlemmer vil være til stede med råd og skakfiduser! Skanderborg vandt danmarksmesterskabet for hold i år, og måske kan man være så heldig at få lejlighed til at udfordre en af danmarksmestrene.