Skanderborg Skakklub

   
     
  Forside Info Kalender Skoleskak Resultater Presse Medlem Links
 
Skoleskak Pressemeddelse af 12. januar 2014
Efter en lang julepause kom årets første grand prix stævne for skoleskak i gang. Det fandt sted i Silkeborg lørdag, og her deltog Skanderborg Skoleskak med ni spillere.

I den stærke AA-klasse deltog den niårige nykårne mesterspiller Jonas Bjerre, som derfor mødte ældre stærke spillere. Men Jonas levede op til forventningerne og vandt klassen med 3½ af 5 mulige point.

I C-klassen spillede Jacob Steiniche og Jonathan Christensen. Jacob tog 2. pladsen med 3½ af 5 mulige og pokal. Jonathan sluttede midt i feltet.

I E klassen spillede Simon Østergaard og Mikkel Grue. Simon fik 3. pladsen med 6 og Mikkel 5. pladsen med 5 point. Pokaler til begge drengene.

Dagens bedste præstation stod Gustav Kristiansen for i F-klassen. Gustav var lige rykket en klasse op, men gjorde en fin figur i den stærkere række og løb med 2. pladsen og stor pokal. Alberte Løwenstein fik 3 af 7 point i samme klasse og sluttede midt i feltet. Aske og Frida Kristiansen spillede deres bedste stævne i N-klassen (nybegyndere) og fik henh. 6. og 12. pladsen.