Skanderborg Skakklub

   
     
  Forside Info Kalender Skoleskak Resultater Presse Medlem Links
 
Flot skaksejr – Skanderborg Skakklub fører skakligaen! Pressemeddelse af 16. februar 2014
Team Nordea Skanderborg Skakklub havde søndag en af sine helt store dage! For det første vandt holdet en fornem sejr på 6-2 over Hillerød Skakklub. Og som om det ikke var nok, tabte den nærmeste konkurrent, Brønshøj Skakklub, overraskende med 3-5 til Nordre Skakklub, Århus.

Der bliver tale om en forrygende afslutning på dette års holdturnering. Der mangler to runder, og de spilles som dobbeltrunde i weekenden 8. – 9. marts. Og ikke nok med det, men den spændende afslutning finder sted på Morten Børup Skolen!

Stillingen er nu den at Skanderborg ligger i spidsen med 37 point foran Brønshøj med 36½, og netop disse to klubber mødes i sidste runde. Det bliver spændende at se om Skanderborg kan genvinde danmarksmesterskabet!

I søndagens sejr var Skanderborgs vindere Davor Palo, David Semcesen, Nicolai V. Pedersen, Kristian Seegert og Kai Munk, mens Steffen Pedersen og Jackie Andersen spillede remis.